Vores kollegaer

Vi brænder for morgendagens teknologi!

Hero Image

Sammen gør vi en forskel

Mange siger det, men sker det i virkeligheden? Hos os gør det!
Vi samarbejder, hjælper og udfordrer hinanden ... og så har vi det sjovt, mens vi gør det. 

Arbejdsmiljøet er kreativt og dynamisk, vi tror på tillid frem for kontrol, derfor er vi fleksible og har respekt for familie og fritid. Til gengæld forventer vi, at du udviser initiativ og tager ansvar, da det er vigtigt, at vi som medarbejdere og kollegaer får en god balance mellem arbejde og privatliv.

Uden vores medarbejdere ville vi ikke være, hvor vi er i dag. Vi er vokset gennem opkøb og ved at forene eksperter fra de nordiske lande under samme paraply. Vores medarbejdere er ivrige efter at lære, hvilket afspejles i antallet af Most Valuable Professionals (MVP'er) og antallet af certificeringer. Med os bliver du en del af et professionelt miljø med eksperter i verdensklasse.

Vi har det sjovt på arbejdspladsen og er både kollegaer og venner. Vi støtter medarbejderne i at udvikle deres kompetencer, hvilket betyder masser af interne og eksterne tilbud om efteruddannelse. Vi samarbejder nordisk gennem fokuserede virtuelle teams og gennem Innofactor Academy, hvor medarbejdere på tværs af landegrænser, mødes og udvikles.

Block image

Jørgen Behrend, Seniorkonsulent og Team Lead, Data Driven Business 

Jeg startede min karriere hos Innofactor i 2018. Jeg havde primært arbejdet med data og BI i diverse interne stillinger. Derfor var det helt nyt for mig at komme ind udefra og være med til at løse små og store opgaver for vores kunder. Skiftet har været enormt spændende og givet mig meget ny viden og erfaring. Det er fantastisk lærerigt at arbejde med mange forskellige kunder, teknologier og på forskellige projekter. Arbejdet giver en varieret arbejdsdag, hvor der også er stor fleksibilitet.

Man kan sige at 'frihed under ansvar' passer rigtig godt på Innofactor. Hvis man tager sit ansvar og sine opgaver alvorligt kan rigtig meget lade sig gøre og det sætter jeg stor pris på.

Jeg startede som seniorkonsulent og blev siden ansvarlig for vores leverancer og konsulenter inden for det område vi kalder Data Driven Business. Det var helt nyt for mig at træde ind i den rolle, men det har virkelig har været spændende og givet en masse nye udfordringer og erfaringer. I forhold til mine tidligere ansættelser er Innofactor en mindre organisation og det betyder at man virkelig har mulighed for at påvirke i hvilken retning vi skal bevæge os.

Hos Innofactor har vi rigtig gode kolleger og en super kultur. Jeg synes det er skønt at komme på arbejde og hilse på de kolleger, der er på kontoret. Vi har en hyggelig og afslappet atmosfære og når der ellers ikke er corona, har vi mange hyggelige arrangementer uden for arbejdstiden. I min fritid elsker jeg at komme ud i den friske luft og få et skud adrenalin.

Block image

Anders Hammer Holm, Business Intelligence Consultant

Jeg startede hos Innofactor i 2016 som BI-konsulent. Business Intelligence går kort sagt ud på at gøre virksomheder og offentlige institutioner klogere på dem selv, gennem tilrettelægning og visualisering af deres data. Rollen kræver både stærke programmerings- og analytiske evner, men også evnen til at kommunikere og sætte sig ind i mange forskellige kunders ønsker og problemstillinger. Det betyder, at der altid er nye og spændende udfordringer og mulighed for at udvikle sig.

Det er rigtig spændende at hjælpe vores kunder med at udnytte de nye muligheder indenfor dataløsninger som Microsofts cloud platform, Azure, giver. Derudover har vi spændende opgaver indenfor Data Science/Machine Learning, hvilket også er et felt i rivende udvikling.

Det her er stedet for dig hvis du vil være del af et team med højt fagligt niveau, et åbent og hjælpsomt arbejdsmiljø, fede arrangementer og spændende opgaver!

Block image

Ulrik Uhre Brink, Senior Cloud Solutions Consultant

Rollen som Cloud Solutions Consultant danner kobling mellem forretning og de tekniske fagområder, der sammen skaber de løsninger, der skal give mulighederne og platforme, som virksomheder kan tage i brug for at være frontløber på et ellers konkurrencepræget marked.


Man sætter sig ofte ind i virksomheder nuværende platforme og ud fra et analytisk synspunkt kunne afdække problemstillinger og ønsker til nye løsninger. Med afsæt i de nuværende platforme og vores erfaringer indenfor Microsoft Cloud-løsninger, kan vi gennem tekniske leverancer og kommunikation levere præcis de løsninger, der giver virksomheder mulighed for at optimere og skalere deres leverancer.

Udfordringer er til for at blive løst og har i mange år arbejdet som projektleder på store projekt med fokus på migrering og optimering af datacenter løsninger fra on-premises-til-cloud og fra cloud-til-cloud. Fælles for dem er, at jeg står tilbage med succesfulde leverancer og nye erfaringer på de tekniske muligheder Cloud-platformen giver os og virksomhederne.


I det private bliver der også arbejdet med udfordringer, hvor jeg nyder at flytte personlige grænser i form af SWIM-BIKE-RUN til IRONMAN (triahtlon). Det rykker mig personligt og understøtter vores fælles samarbejde i vores Cloud-team i hele norden, der sammen arbejder på kryds af landegrænser på fælles projekter.

For at give dig en bedre brugeroplevelse anvender vi cookies på vores hjemmeside. Ved at fortsætte browsing webstedet accepterer du, at cookies gemmes på din enhed.